Omsorg og motivation

I forbindelse med min bog: "Magt og omsorg i det eksistentielle lederskab" er jeg nogle gange blevet spurgt, hvorfor man skal udvise omsorg overfor medarbejderne, når de er i krise eller konflikt. Hvad end det er på arbejdspladsen eller i privatlivet. Svaret ligger i motivationsforskningen. De færreste føler sig motiverede til at blive på en arbejdsplads, som ikke hjælper, når den kan.

Nedenstående er citater fra motivationsforskningen, som illustrerer dette.

Medarbejderes commitment til et sted de kan lide at være

Ifølge Meyer og Allen har organisationen fordel af at have en commited arbejdsstyrke ”for no other reason than it ”feels better” to work in an environment about which one feels positively”

Meyer J.P. & Allen N.J. (1997). Commitment in the Workplace. Theory, Research and Application. SAGE Publications. Kap. 2-3. p.37).

 

Krig og omsorg for medarbejderne

“Ledelse i krig er blodig, beskidt og angstfremkaldende og udøves ofte under beskydning. Den
præmis må man aldrig glemme, når der udvælges og uddannes ledere, som skal kunne agere i en krigszone, for så svigter man de forrest indsatte ledere. Men gælder det alene for officerer og sergenter i krig? Nej, det gør det lige netop ikke. Jeg har erfaret, at de grundlæggende
ledelsesprincipper når der skal toppræsteres er nøjagtig de samme i kunstens og sportens verden, i erhvervslivet, i kommunerne og i Kongehuset: Evnen til at gå forrest, især når det er ubehageligt. Evnen til at vise omsorg for medarbejderne. Evnen til at give dem noget og nogen at stå på for. Det er nøjagtig de samme ledelsesværktøjer, rammer og vilkår, som går igen når der skal toppræsteres.
(Kristensen, K. (2015). Følg mig - ledelse fra fronten. Politikens Forlag, p.41).