Vejledning: Hvordan skriver man opgave?

Vejledning går ud på, at du skriver opgaven, og jeg hjælper dig som vejleder med processen. Dvs. først og fremmest det håndværksmæssige i, hvordan man skriver opgave.

Der er nogle gode tommelfingerregler vedr. opgaveskrivning, hvilket jeg hjælper dig med som vejleder:

1. Hold fokus på læringsmål under hele processen. Fra start til slut, også i forbindelse med eksamination. Det er læringsmålene og opfyldelsen af denne, som du får karakterer ud fra. Læringsmålene ses i kursuskataloget og studieordningen.

2. Det er ANALYSEN i din opgave, som skal bære projektet igennem. Al videnskabsteori, metode, empiri/data og teoretiske perspektiver skal være til stede FOR AT du kan lave en interessant analyse.

3. Problemformulering og konklusion skal kunne læses sammen. Dvs. du må ikke i konklusionen pludseligt skrive om noget helt andet end problemformuleringen lægger op til. Du skal konkludere på din problemformulering og de findings/resultater, du er kommet frem til.

4. Gør dine resultater eller findings FULDSTÆNDIGT tydelige i opgaven. Enten i starten eller slutningen af opgaven, fx: "Jeg har fundet frem til følgende tre findings". Dette gør forståelsen af dit projekt lettere for eksaminator og censor. Man skal IKKE gå ud fra, at læseren selv kan gætte, hvad det er du mener, du har fundet frem til.

5. Du skal ALTID skrive artikler, bøger og anden faglitteratur ind i litteraturlisten, som du har læst. Det styrker kun din opgave, at du får det hele med. Lidt litteratur vil virke useriøst.

6. Endvidere er det forbudt at lade som om man selv har fundet på en pointe, som man har læst i en artikel, bog eller anden faglitteratur. Dette kaldes for plagiat og kan føre til udelukkelse fra uddannelsen (= ikke at blive færdig med uddannelsen).

7.Til eksamen skal du gøre følgende:

a. præsentere dine findings/resultater.

b. fortælle, hvordan du er kommet frem til disse vha videnskabsteori og metode.

c. fortælle, hvordan du lever op til læringsmålene.

d. du kan derefter perspektivere dine findings/resultater i forhold til fx emnet indenfor andre sektorer; teorien i det hele taget; andre teorier i forhold til dit emne.

8. Du skal IKKE til eksamen tale din egen opgave ned, og sige, at du burde nok have skrevet om noget helt andet. Dette er kun en mulighed, hvis dit projekt er faldet på gulvet. I dette tilfælde skal du demonstrere, at du ved, hvordan man metodisk skriver et projekt, og altså har de rette akademiske kompetencer til at kunne skrive en opgave.

9. Mht vejledningsmøder gælder, at hvis jeg skal læse noget af din tekst inden det aftalte møde, skal denne tekst fremsendes 24 timer inden mødetidspunktet. Dette pga. andre studerende, undervisning, møder, forskningsansøgninger, projekter også skal være i kalenderen.

10. Husk også, at vejleder ikke må læse hele opgaven før den afleveres.

 

 

Processen i opgaveskrivning

1. Find din forskningsinteresse. Hvad undrer dig? Det skal virkelig undre dig, for du skal bruge flere måneder på opgaven.

2. Lav en problemformulering. Måske skal den ændres. Men du skal starte med et spørgsmål, som din opgave vil besvare. Overvej om arbejdsspørgsmål vil være en hjælp til processen.

3. Undersøg litteraturen på området.

4. Find de rette metoder i forhold til den videnskabsteori, du vil anlægge.

5. Find din empiri i en organisation: Det kan være en nuværende arbejdsplads; en tidligere arbejdsplads, eller en helt tredje arbejdsplads. 

6. Analysér din empiri. Her skelnes mellem deduktiv, induktiv og abduktiv metode: https://atumidt.dk/sites/default/files/aktiviteter/forskningsstrategier_mc.pdf

a. Deduktivt. Du vælger en teori til at se på empiri. Formålet er at undersøge teoriens gyldighed. Empirien hjælper med at se det generelle fra teorien på det specifikke i empirien.

b. Induktivt. Du går til empirien mhp at danne en teori. Man tager fra det partikulære for at kunne sige noget om det generelle.

c. Abduktivt: Du starter med en undren over et fænomen, og forsøger at forklare dette vha en teori. Formålet er ikke at af eller bekræfte en teori, men at forstå fænomener på nye måder.

I praksis arbejder de fleste i en proces imellem induktivt, deduktivt og abduktivt. De tre begreber er anvendelige til at forstå forskningsprocessen.

7. Lav findings/resultater ud fra din analyse.

8. Hav tid til at gennemskrive/omskrive opgaven. Dette er helt naturligt. Ingen starter på s.1 og skriver til s.60 uden at ændre på noget i teksten. Det tager tid.

9. Check at problemformulering og konklusion stemmer overens.

10. Sov om natten. Så vigtig er ingen opgave i hele verden, at du ikke skal kunne sove og leve dit liv ved siden af opgaveskrivning.

Forslag til fremgangsmåde

Følgende er et FORSLAG til, hvordan man rent kronologisk kan gå frem med sin opgaveskrivning. Det er ikke den eneste måde at skrive opgave på. Blot et forslag:

1. Lav en problemformulering: Hvilket problem vil du undersøge?

2. Læs om mulige metoder til at undersøge dit problem med. Skriv referat, ca. 1 side, om hver af de metoder, som du kunne tænke dig at bruge

3. Skriv kun det ned i referatet, som du direkte bruger. Det er ikke meningen at man skal skrive alt ned fra metoden. Kun det, som du anvender direkte.

4. Læs om de teorier, som du kunne tænke dig at bruge til at analysere din empiri med.

5. Lav ca. 2 siders referat for hver teori.

6. Check din problemformulering igen: Er det stadigvæk samme problem som før? Eller har læsningen af teori ændret på din opfattelse af problemet? Og derfor på problemformuleringen? Du skal ikke være ked af det, hvis dit problem har ændret sig. Det betyder bare, at du er blevet klogere.

7. Design din empiriindsamling i forhold til, hvilke teorier der kunne være relevante at se på din empiri ud fra. Det betyder, at hvis du mener emnet "forandringsledelse" er en god teori for dit projekt, skal du designe din empiriindsamling ud fra, hvordan du får viden om forandringsledelse i din empiri.

8.Check din problemformulering endnu engang inden du går i gang med empiriindsamlingen: Hvilket problem er det du vil undersøge ved at se på empirien? Er det stadigvæk det samme problem? Eller har det ændret sig lidt? Du skal igen ikke være ked af det, hvis dit problem har ændret sig. Det betyder bare, at du er blevet klogere.

8. Lav empiriindsamlingen: Interview, survey, vignette, statistik, etc. Husk at empiriindsamlingen skal svare til de teorier og metoder, du har sat dig ind i. Ellers sæt dig ind i nye teorier og metoder, hvis det du først havde tænkt dig ikke kan lade sig gøre.

9. Check din problemformulering endnu engang EFTER empiriindsamlingen. Stadigvæk samme problem? Eller har det ændret sig lidt? Du skal stadig ikke være ked af det, hvis dit problem har ændret sig. Det betyder bare, at du er blevet klogere.

10. Når du har empiriindsamlingen i hus starter analysen. Analysen består af et teoretisk blik på din empiri. Derfor skal du have dine teorier på plads, når du skal kigge teoretisk på din empiri. Ellers bliver det ikke til en analyse, men blot til en beskrivelse.

11. Check din problemformulering atter engang og se på, om din analyse besvarerer det, som problemformuleringen har beskrevet som problem? Eller har problemet ændret sig, efter du har set nærmere på empiri og teori?

12. Skriv dine findings, som regel 1-3 stykker.

13. Check at konklusion knytter an til problemformulering og findings. At konklusionen opsummerer problemformulering og findings.

14. Lav resumé ud fra a) problemformulering, b) findings og c) konklusion. Dette resumé kan med fordel anvendes som oplæg til eksamen.